Love og vedtægter for Sejl- og Motorbådsklubben ”Fjorden”, stiftet 1927.

 § 1. Navn og hjemsted

 

Klubbens navn er Sejl- og Motorbådsklubben ”Fjorden”.

Klubbens hjemsted og værneting er Randers Kommune.

Klubben er medlem af Dansk Sejlunion og dermed undergivet dennes vedtægter og bestemmelser.

§ 2. Klubbens formål

Klubbens formål er at arbejde for at udbrede kendskabet til, og fremme søsporten, samt fremme sammenholdet mellem klubbens medlemmer.

Til opnåelse af disse formål skal klubben bl.a.

a)      samarbejde med nationale organisationer,

b)     gennem samarbejde med lignende klubber, fremme kendskabet til søsporten, samt samarbejde om benyttelse af Randers Havn,

c)      deltage i, samt afholde sportslige arrangementer,

d)     afholde diverse relevante kurser,

e)     fremme unge menneskers forståelse for søsporten,

f)       afholde arrangementer, der kan medvirke til sammenhold blandt klubbens medlemmer.

 § 3. Ordinært medlemskab

 Som ordinært medlem kan optages enhver, der skriftligt anmoder herom. Bestyrelsen kan nedlægge veto imod en ansøgning om optagelse, men en sådan skal da af bestyrelsen forelægges på førstkommende generalforsamling til endelig afgørelse. Indtil afgørelsen foreligger, har ansøgeren ingen medlemsmæssige rettigheder.

 For at få anvist bådplads af klubben kræves ordinært medlemskab af klubben.

 § 4. Passivt medlemskab

 Som passiv medlem kan optages enhver, der skriftligt anmoder herom, og som bestyrelsen godkender. Passive medlemmer betaler reduceret kontingent fastsat af generalforsamlingen.

§ 5. Ungdomsmedlemmer

Som ungdomsmedlemmer optages børn og unge under 18 år. Optagelse af umyndige kræver skriftlig accept fra forældre/værge. Ungdomsmedlemmer betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Ved indmeldelse skal fødselsdato opgives. For ungdomsmedlemmer kan der oprettes en særlig ungdomsafdeling. De nærmere regler fastsættes af bestyrelsen.

 § 6. Kontingentfrie medlemmer

 Æresmedlemmer er kontingentfrie medlemmer

Bestyrelsen kan til den ordinære generalforsamling indstille ekstraordinære kontingentnedsættelse eller kontingentfritagelse for medlemmer, hvor særlige forhold gør sig gældende.

 § 7. Æresmedlemmer

Til æresmedlemmer kan udnævnes personer, der har ydet en særlig fortjenstfuld indsats for klubben.

Udnævnelsen kan foretages af en enig bestyrelse.

 § 8. Udmeldelse

 Udmeldelse skal ske skriftligt til klubbens formand eller kasserer, til ophør ultimo kalenderåret.

 § 9. Kontingent

 Medlemskontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling, og betales forud for et år ad gangen. Kontingentbetalingen gælder fra den 01. januar til den 31. december. Sidste rettidige indbetalingsdag er den sidste hverdag i januar måned. Kontingentrestance udover en måned, regnet fra sidste rettidige indbetalingsdag, medfører fortabelse af medlemskab og tillidsposter. Medlemskab generhverves ved fornyet indbetaling, men tillidsposter kan ikke automatisk generhverves. Formanden er fritaget for kontingent såfremt denne ønsker dette

§ 10. Generalforsamlinger

 Generalforsamlingen er med de indskrænkninger, som disse vedtægter foreskriver, den højeste myndighed i alle klubbens anliggender.

 Ordinær generalforsamling skal afholdes hvert år i sidste halvdel af marts måned.

 Dagsordenen for den årlige ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

 a)      Valg af dirigent.

b)     Formandens beretning.

c)      Kassereren forelægger det reviderede regnskab til godkendelse og meddelelse af ansvarsfrihed.

d)     Fastsættelse af medlemskontingenter.

e)     Indkommende forslag.

f)       Valg

g)     Orientering om klubbens aktiviteter i den kommende sæson.

h)     Eventuelt.

 Indkaldelse sker med mindst 14 dages skriftlig varsel.

 Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til formanden senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse

Stemmeberettigede er alle klubbens medlemmer med gyldigt medlemsbevis samt kontingentfrie medlemmer.

  Vedtagelser på generalforsamlingen sker ved almindeligt flertal. Lovændringer kræver at 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for det på de 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.

 Skriftlig afstemning finder sted når det begæres.

 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt eller per brev.

 Ekstraordinære generalforsamlinger skal indkaldes, såfremt et flertal af bestyrelsen, eller 15 ordinære medlemmer skriftligt indgiver begæring herom til formanden, med angivelse af de spørgsmål, der ønskes behandlet.

Afholdelse skal ske senest 1 måned efter begæringens modtagelse og med mindst 14 dages skriftlig varsel. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden, og såfremt den indeholder lovændringer skal ændringerne indgå i dagsordenen.

 Punkter der ikke er angivet i dagsordenen kan ikke behandles.

 Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, såfremt bestyrelsen ikke længere er fuldtallig og ikke længere kan blive det, fordi suppleanter ikke er til rådighed.

 § 11 Klubbens ledelse, revisor, udvalg m.m.

 Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer: Formand, Næstformand, Sekretær, Kasserer og 1 bestyrelsesmedlem, der kan vælges på den årlige ordinære generalforsamling og gælder for en 2-årig periode.

 Formand, Sekretær og 1 bestyrelsesmedlem vælges på lige årstal.

Næstformand og Kasserer på ulige årstal.

Endvidere vælges 2 bestyrelsessuppleanter. Suppleanterne vælges for et år ad gangen.

 I tilfælde af vakance blandt de på generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer, indtræder suppleanterne for disse i nummerrækkefølge.

 Klubbens revision foretages af 2 revisorer, der er valgt for 2 år. 1 Vælges på lige årstal, 1 på ulige årstal. Herudover vælges på den ordinære generalforsamling 1 suppleant for en etårig periode. Klubbens revisor reviderer, udover klubbens regnskab, sammen med Randers Sejlklubs revisor, regnskabet for det af klubberne nedsatte havneudvalg.

 Valg af ikke tilstedeværende personer kan kun finde sted, når vedkommende skriftligt har givet tilsagn om at ville modtage valg.

 Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til specifikke opgaver, med det formål at inddrage så mange medlemmer i foreningens arbejde som muligt.

 Udvalgenes medlemmer udpeges af bestyrelsen blandt klubbens medlemmer. Udvalgene konstituerer sig selv. Udvalgenes formand/stedfortræder har ved alle bestyrelsesmøder møde- og taleret i sager, der vedrører det pågældende udvalg.

 Udvalgene varetager under ansvar overfor bestyrelsen den umiddelbare forvaltning indenfor eget område.

 § 12. Regnskab

 Klubbens regnskab går fra den 1/1 til den 31/12.

Bestyrelsen er ansvarlig for klubbens regnskab, uden personlig hæftelse.

Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.

Kassereren forelægger det reviderede regnskab for bestyrelsen på det sidste bestyrelsesmøde inden den ordinære generalforsamling.

§ 13. Klubhus

 Bestyrelsen har det overordnede ansvar for klubhuset, men kan vælge en eller flere personer til at tage vare på den daglige drift.

 Der er i klubhuset tilladelse til at udskænke stærke drikke, men det er bestyrelsens ansvar at de til enhver tid gældende regler for en sådan udskænkning overholdes.

 § 14. Forsikringer

 Det er bestyrelsens ansvar at nødvendige ansvars og indboforsikringer er tegnet og at de i klubben hjemskrevne fartøjer er forsikret for skader, der tilføjes tredje person eller dennes ejendom.

 De på generalforsamlingen valgte revisorer bekræfter ved den årlige revision, at også en kontrol af dette forhold har fundet sted.

 Klubbens stander skal føres på medlemmernes fartøjer.

 § 15. Disciplinærsager

 Har et medlem ved ord eller gerning modarbejdet klubbens interesser eller handlet således, at betingelserne for optagelse som medlem ikke længere opfyldes, kan der af bestyrelsen træffes disciplinære foranstaltninger over for det pågældende medlem.

 Sådanne foranstaltninger kan bestå i:

 a)      – tildeling af misbilligelse eller advarsel

b)     – eksklusion

 Såfremt bestyrelsen træffer afgørelse om eksklusion, har medlemmet med øjeblikkelig virkning mistet sine medlemsrettigheder i klubben, indtil eksklusionen har været behandlet på førstkommende ordinære eller ekstraordinære generalforsamling. Eksklusionen skal være angivet i dagsordenen og kan kun ske såfremt 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for.

 Såfremt bestyrelsen anvender punkt a eller b skal bestyrelsen straks skriftlig begrunde sagen for det pågældende medlem. Det pågældende medlem er berettiget til at give møde på den generalforsamling, hvor medlemmets eksklusion er på dagsordenen, for at redegøre for sin sag, men er uden stemmeret. Generalforsamlingens afgørelse er endelig.

 § 16. Klubbens ophævelse

 Klubben kan kun ophæves, såfremt det vedtages med 2/3 flertal af de fremmødte på den generalforsamling, hvor sagen har indgået i den udsendte dagsorden.

 I tilfælde af klubbens ophævelse tilfalder arkivet, protokoller og øvrige skriftlige materialer Lokalhistorisk Arkiv i Randers.

 Klubbens eventuelle aktiver (penge) tilfalder en forening eller organisation, der har til formål at fremme kendskabet til den maritime historie, eks. Fregatten Jylland.

 Vedtagelse herom sker på den generalforsamling hvor ophævelsen vedtages, men kan ikke effektueres før tidligst 30 dage efter ophævelsen er sket.

 § 17. Klubbens tegningsregler

Klubben tegnes af formanden